fredag den 30. marts 2012

Er blog for asymmetriske til læring

Bloggens ejer kan alt i et indlæg. Vedkommende har adgang til multimodalitet, mens de som kommentere ofte kun kan gøre det i en tilstand: tekst.
Denne asymmetri har en hel del slagsider i forhold til læring, og fastholder at læreren har en særlig magt og særlige evner som eleven aldrig kan opnå. Og det er lige netop ikke hensigten med læring.

Men der er ved at ske en udvikling på området. Jeg forsøger her at indlejre et objekt fra et andet blogsted som giver andre muligheder. Det kan man se hvis man bruger bjælken til at klikke sig hen til det pågældende sted, og lave en kommentar der.



Selv indlæggets indhold er i denne sammenhæng uvæsentligt, med mindre man er interesseret i ældre materialer om lommeregnere eller bare gerne vil se og høre mig.
Kunsten bliver nu om brugeren kan vænne sig til at skulle et andet sted hen for at afgive kommentarer eller om man på en eller anden måde også kan få indlejret dem også.
I første omgang har jeg fjernet bloggens normale felt til kommentarer, så nu har brugeren kun muligheden at klikke sig over på webdoc for at kunne kom til at kommentere.
Modsat kunne man spørge om hvorfor så ikke bare lave det hele på webdoc? Tja, det har noget med formateringsmuligheder og strukturering at gøre.